Gå til sidens indhold

Arbejdsmiljø

En sund arbejdsplads er et sted, hvor alle ansatte og ledere trives både fysisk og psykisk.

Ideelt set skal du gerne gå gladere hjem fra arbejde, end du kom. Du må gerne have en følelse af, at du har gjort en forskel, eller at din indsats er blevet påskønnet. Hvis du derimod oplever en følelse af meningsløshed og savner udfordringer og godt kollegaskab, så arbejder du formentlig ikke på en sund arbejdsplads.  

Et godt arbejdsmiljø er en kompleks størrelse. Det bliver ofte sagt, at ledelsen er årsagen til dårligt arbejdsmiljø, men problemet kan ikke altid placeres hos den ene part. Det er oftest et samspil, der skaber problemer.

Ledelsen har altid et særligt ansvar for, at medarbejderen har klare mål og forståelse for:

  • hvornår arbejdsopgaverne er løst i en tilfredsstillende kvalitet 
  • hvornår der er leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde
  • hvordan der skal prioriteres mellem arbejdsopgaver, hvis det er nødvendigt
  • hvordan den ansatte bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål.

Usikkerhed i forhold til ledelsens forventninger kan let føre til, at du som ansat føler dig presset til at overpræstere i frygt for, at dit arbejde ikke er godt nok, og samtidig vil en tvivl om egen tilstrækkelighed kunne nage og skabe grundlag for dårlig trivsel og begyndende stress.

Læs mere under sygdom og fravær.

Udvikling af en sund arbejdsplads

Både arbejdsgiver, ledelse og medarbejder har ansvaret for, at arbejdsmiljøet lever op til lovgivningskravet. Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, og det er Arbejdstilsynet, der rådgiver og vejleder om arbejdsmiljø - såvel det fysiske som det psykiske. Det er også Arbejdstilsynet, der kommer på kontrol i virksomhederne og følger op på APVen (arbejdspladsvurderingen).

På Arbejdsmiljø i Danmark (AMID) er der hjælp at hente for både arbejdsgivere og ansatte.

Konkrete aktører på området er:

  • MED-udvalget
  • Samarbejdsudvalget
  • Den lokale TRIO (arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder)
  • Arbejdsmiljøudvalget

Der udarbejdes blandt andet branchevejledningerne, som er nyttige værktøjer i forbindelse med udarbejdelse af APV/indretning af arbejdsplads osv. Du kan finde mere information på hjemmesiderne for Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Der findes 36 brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, som beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer og de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer. Vejviserne indeholder også generelle råd om, hvordan problemerne kan løses.

  • Hvad kan jeg gøre som ansat?
    Med meget få virkemidler kan du som ansat hjælpe med til at skabe en sund og rar arbejdsplads. Du kan:
    • støtte op om de initiativer, der tages på din arbejdsplads for at fremme trivslen.
    • være opmærksom på dine egne behov, kompetencer og ressourcer og tal med din nærmeste leder om dette, fx ved den årlige MUS-samtale.
    Læs mere om det sunde arbejdsmiljø, og hvordan du kan være med til at skabe det, på hjemmesiden Arbejdsmiljø i Danmark (AMID)
    Der er store variationer i, hvad den enkelte medarbejder ønsker eller forventer af arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at tale om egne og hinandens forventninger. Forventninger forandrer sig også med tiden, og der vil oftest være forskel på, hvad en nyuddannet forventer, og hvad en medarbejder lægger vægt på senere i livet.
    En arbejdsplads har brug for, at helheden fungerer. Hvis flertallet er tilfredse, så kan der være mindre fokus på den enkelte medarbejder. I sådanne situationer kan du få brug for at kontakte JA for at forstå dine rettigheder og muligheder. Arbejdspladser har deres egne kulturer på godt og ondt.  Ved at skabe en dialog om det du ønsker at forandre, er der mulighed for at finde en løsning, så arbejdspladsen kan udvikles til at rumme alle medarbejdere.
  • Hvad kan jeg gøre som arbejdsgiver/leder?

    Som arbejdsgiver/leder er der mange gode grunde til at gå længere end loven kræver i bestræbelserne på at skabe en sund arbejdsplads. Medarbejdere, der trives på arbejdspladsen, er mindre syge, mere motiverede, håndterer forandringer bedre og er generelt mere effektive og begår færre fejl.

    Du kan som arbejdsgiver/leder søge hjælp til at fremme sundheden på arbejdspladsen hos:

    • Kommunens sundhedsforvaltning
    • Sundhedskonsulenter i regionen/kommunen
    • Sund By Netværket
    • Bedriftssundhedstjenesten (BST)

    Læs mere om det sunde arbejdsmiljø hos:

  • Hvad kan JA hjælpe med?

    Et et godt arbejdsmiljø afhænger af mange faktorer. God kommunikation imellem alle de berørte parter en forudsætning for at udvikle arbejdsmiljøet.

    Der kan dog opstå situationer, hvor der får brug for at spare med en uvildig person. Som medlem af JA kan du henvende dig med spørgsmål, der handler om arbejdsmiljøet på din arbejdsplads og få uafhængig rådgivning.

  • Hvad med krænkelser?

    Arbejdspladser kan have en virksomhedskultur, der kan virke barsk, ekskluderende eller ligefrem krænkende.

    Der er de seneste år kommet stor fokus på at begrænse sådanne kulturer og at sikre et arbejdsmarked uden krænkelser.

    Det skal være muligt for alle at gå på arbejde uden at høre nedladende bemærkninger eller vittigheder om bestemte typer mennesker på grund af køn, religion, politisk overbevisning, etnisk baggrund eller andre forhold til knytter sig til vores forskelligheder som mennesker.

    Krænkelser bliver et arbejdsmiljøproblem, når der er tale om mobning eller chikane.

    Føler du dig krænket, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller JA og få talt om sagen.

    Du kan læse mere i At-vejledningen, der handler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere.

  • Hvornår er der tale om mobning?

    Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak læner sig op ad Arbejdstilsynets meget klare definition af mobning:

    "Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem."

    Der er mange eksempler på, hvad det kan omfatte. Fx kan det være mobning, når en person oplever:

    • at blive udelukket fra sociale og faglige fællesskaber
    • at meninger og synspunkter bliver ignoreret
    • at blive stillet overfor urimelige krav, hvad angår opgaver, mål og tidsfrister
    • at blive forbigået med hensyn til information
    • at blive tildelt opgaver, der ligger over eller under ens kompetenceniveau
    • at blive nedvurderet og latterliggjort
    • at blive råbt ad og udsat for spontan vrede.

    Punkterne er samlet set en rettesnor, og er man udsat for mange af dem gentagne gange, så er det nærliggende at overveje, om der er tale om mobning.

    Typiske symptomer hos en person, som udsættes for mobning er:

    • Hovedpine
    • Ryg- og mavesmerter
    • koncentrationsbesvær
    • Hukommelsessvigt
    • Synsforstyrrelser
    • Humørsvingninger
    • Manglende selvtillid og selvværd
    • Oplevelse af social isolation, både fagligt og personligt.

    Du kan altid kontakte JA, hvis du mener, at du bliver mobbet.

    Mobning af en leder

    Som medarbejder kan du risikere en advarsel eller en bortvisning, hvis du overfor en chef optræder på en måde, så chefen oplever:

    • at blive nedvurderet og latterliggjort
    • at blive råbt ad og udsat for spontan vrede.    

    Der er en række arbejdsretslige spilleregler for advarsel og bortvisning. Kontakt under alle omstændigheder JA, hvis du mener, at din opførsel kan blive opfattet som beskrevet.

Mit JA