Lad tilliden blive hos de offentligt ansatte – også efter coronakrisen

De offentligt ansattes arbejde under de seneste to måneders coronakrise viser, at der ikke er behov for detailstyring og diverse konsulenter hver gang, der skal tænkes nyt eller skabe forandring i den offentlige sektor.




Coronakrisen har ført til, at de offentlige ansatte har arbejdet på nye måder, og man har lokalt på arbejdspladsen fundet nye veje, når der skulle tænkes nyt eller skabes en forandring.

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation FH, der er DSL’s hovedorganisation, skal den tillid og frihed til at tænke nyt og finde de rigtige veje, som coronakrisen har medført, forblive lokalt hos medarbejderne og lederne i den kommende nærhedsreform, som regeringen barsler med i forhold til styringen af den offentlige sektor.

”Lige nu leverer de offentlige ansatte det bedste bevis for, at tilliden er velplaceret”, siger Maibrit Berlau, næstformand i FH, ifølge organisationen og siger videre:

”Den tillid og frihed til at man lokalt finder de rigtige veje også efter coronakrisen, skal forblive hos medarbejderne og lederne, for det der dem der ved, hvordan der bedst skabes velfærd i hverdagen.”

Og netop behovet for at sætte rammerne fri og finde løsninger lokalt har statsminister Mette Frederiksen, ifølge FH understreget i sin 1.maj-tale:

”Og jeg tør godt sige. At den næste reform fra Christiansborg. Den næste overenskomst. Den næste kommunale handlingsplan. Det får alt sammen mere end svært ved at måle sig med de forandringer, som medarbejdere og ledere har skabt sammen de sidste to måneder. Det skal vi lære af. Vi politikere skal styre mindre. Tilliden skal tilbage. Vi skal stole på, at hvis vi tør sætte rammerne mere fri. Så finder man løsninger lokalt.”

Coronakrisens indsigter kan bruges til at styrke den fælles velfærd og have tillid til at medarbejderne lokalt finder de rigtige veje også efter coronakrisen. 

Det er medarbejderne, der ved, hvordan velfærden bedst skabes i hverdagen. Fra politisk hold kræver der en stor tillidserklæring at vende processen på hovedet, men statsministeren har i sin tale den 1. maj allerede sat retningen, skriver FH.



Vidste du at...

DSL har udarbejdet tre profilpjecer om medlemmernes kvalifikationer og arbejdsområder.

 Find pjecerne

​Vidste d​​u at ...

du som studerende og medlem af DSL får en lang række fordele. Fx en studieforsikring til en god pris.

Find medlemsfordelene

DSLhjemmesidelogo-underside lille.jpg 

Bladet er foreningens medlemsblad. Bladet skal styrke medlemmernes position på arbejdsmarkedet og deres kompetenceudvikling.

Læs seneste udgave

 

DSL

Søg
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR: 4936 6728
Tlf.: +45 33 23 00 45
E-mail: dsl@skovogland.dk