FTFa klar med ny hjælp til opsagte

​A-kassen har et nyt tilbud til ledige medlemmer af DSL: individuel rådgivning og en personlig plan for at komme bedst igennem opsigelsesperioden og komme hurtigt i job igen.

FTFa har udviklet et nyt tilbud for opsagte, hvor de bliver rådgivet med udgangspunkt i deres aktuelle situation, får konkrete anbefalinger til jobsøgningen og får lagt en personlig plan for opsigelsesperioden.

A-kassen har oprettet ordningen for at sørge for, at opsagte kommer hurtigere i job igen – og fordi den opsagte i situationen ofte ikke selv har overblik over, hvad der skal til for at komme videre i et nyt job, og hvordan tiden i opsigelsesperioden bruges bedst i den forbindelse.

”Vi tror på, at den faglige organisation og vi som a-kasse i fællesskab i den situation kan gøre en afgørende forskel, når vi hjælper med at skabe fokus og retning,” lyder det fra FTFa om baggrunden for den nye ordning.

Og faktisk er tilbuddet endnu bredere: det gælder nemlig for alle medlemmer af DSL uanset, om de er medlem af a-kassen eller ej.

Opsagte DSL’ere kan henvende sig til FTFa for at få rådgivning på ftfa.dk/opsagt, og så vil vedkommende blive kontaktet inden for 24 timer af en job- og karrierecoach fra FTFa til en karrieresamtale. I samtalen er der fokus på den opsagtes behov og situation, hvor den opsagte og medarbejderen fra FTFa sammen afdækker, hvad der skal til for, at den opsagte kommer videre i nyt job, og der bliver lagt en konkret plan for aktiviteter og indsatser i opsigelsesperioden.

Hvis den opsagte er medlem af FTFa, sørger a-kassen også for booking af flere samtaler, tilmelding til arrangementer mv.

Læs mere på ftfa.dk/opsagt

Vidste du at...

DSL har udarbejdet tre profilpjecer om medlemmernes kvalifikationer og arbejdsområder.

 Find pjecerne

​Vidste d​​u at ...

du som studerende og medlem af DSL får en lang række fordele. Fx en studieforsikring til en god pris.

Find medlemsfordelene

DSLhjemmesidelogo-underside lille.jpg 

Skov&Land er foreningens medlemsblad. Bladet skal styrke medlemmernes  position på arbejdsmarkedet og deres kompetenceudvikling.

Læs seneste udgave

 

DSL

Søg
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR: 4936 6728
Tlf.: +45 33 23 00 45
E-mail: dsl@skovogland.dk