DSL donerer 55 træer til nye danske skove

​I midten af september løb indsamlingsshowet ’Danmarks planter træer’ over skærmen, og her bidrog DSL til plantningen af træer og bevarelse af rydningstruet skov.

​914.233 træer. Så mange blev der i alt samlet penge sammen til at plante rundtom i landet, da indsamlingsshowet ’Danmark planter træer’ indtog sendefladen på TV2 lørdag den 14. september. Og 55 af dem bliver plantet takket være en donation fra DSL – de 50 af dem via en direkte donation fra foreningen og de sidste fem træer via DSL’s medlemskab i Friluftsrådet, som netop donerede fem træer for hver af sine medlemsorganisationer. 

Udover nyplantede træer dækker donationerne til ’Danmark planter træer’ også over bevarelse af rydningstruet skov i Danmark og udlandet. 80 procent af det indsamlede beløb går til at plante nye træer, mens 20 procent går til bevarelse af eksisterende skov. For hver 20 kroner, der blev indsamlet, bliver der plantet et træ.

Indsamlingen var arrangeret af TV2 og Danmarks Naturfredningsforening. Det resulterede i donationer fra ind- og udland og fra virksomheder og private danskere.

Nu skal Danmarks Naturfredningsforening sammen med organisationen Growing Trees Network Foundation, som er en dansk, selvejende institution, der har til formål at rejse nye Folkeskove på offentlig jord, se på, hvordan pengene skal fordeles til nye skove.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har kommuner, Naturstyrelsen og folkekirker rundt omkring i landet allerede budt ind med både store og små arealer, hvor de gerne vil plante træer med hjælp fra donationerne til ’Danmark planter træer’.

Vidste du at...

DSL har udarbejdet tre profilpjecer om medlemmernes kvalifikationer og arbejdsområder.

 Find pjecerne

​Vidste d​​u at ...

du som studerende og medlem af DSL får en lang række fordele. Fx en studieforsikring til en god pris.

Find medlemsfordelene

DSLhjemmesidelogo-underside lille.jpg 

Skov&Land er foreningens medlemsblad. Bladet skal styrke medlemmernes  position på arbejdsmarkedet og deres kompetenceudvikling.

Læs seneste udgave

 

DSL

Søg
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR: 4936 6728
Tlf.: +45 33 23 00 45
E-mail: dsl@skovogland.dk