Samarbejdsudvalg

​Samarbejdsudvalget er et forum, hvor arbejdsgiver og medarbejdere kan drøfte forhold vedrørende arbejdspladsen. Det er ikke et udvalg, hvor der forhandles. Her drøftes det fælles bedste for arbejdspladsen.

​Der er på hele det offentlige område indgået aftaler om samarbejde og samarbejds - eller MED -udvalg.

Samarbejdsudvalget er et forum, hvor arbejdsgiver og medarbejdere kan drøfte forhold vedrørende arbejdspladsen.
SU/MED er ikke et sted, hvor der skal forhandles. Derimod skal SU/MED bruges til drøftelser med det fælles formål at opnå det bedste for arbejdspladsen.

Derudover er SU/MED et forum, hvor medarbejderne og ledelsen har mulighed for at informere hinanden om udviklingen på arbejdspladsen.
 
Den grundlæggende idé i samarbejdsaftalen (SU aftalen) og i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftalen) er, at samarbejde skal finde sted på alle niveauer.


 

Hvornår skal der oprettes samarbejdsudvalg?
På alle offentlige institutioner med mindst 25 beskæftigede skal der oprettes et samarbejdsudvalg. Hvis der inden for en institution er flere arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion, og hvor medarbejderantallet er 25 og derover, skal der oprettes et samarbejdsudvalg for hver af disse arbejdssteder. Hvis der oprettes flere samarbejdsudvalg inden for en institution, skal der endvidere oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, der er fælles for hele institutionen. Hver region og kommune skal desuden nedsætte et koordinationsudvalg, som virker for fremme af samarbejdsudvalgenes virksomhed og kan behandle uoverensstemmelser i samarbejdsudvalgene.
På institutioner med mindre end 25 ansatte skal arbejdsgiveren og medarbejderne også samarbejde efter principperne i samarbejdsaftalerne. Man kan vælge at etablere et samarbejdsudvalg, eller der kan aftales systematiske møder mellem arbejdsgiveren og medarbejderne på institutionen.


 

Samarbejdsudvalgets opgaver
Samarbejdsaftalerne inddeler udvalgets opgaver i 2 dele:

  • Information/drøftelse og 
  • medbestemmelse

 

Information og drøftelse
I både stat, region og kommune påhviler det arbejdsgiveren at informere om alle væsentlige forhold af betydning for institutionens arbejds- og personaleforhold. Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samarbejdsudvalget, såfremt én af parterne ønsker det.
Samtidig er det i Statens samarbejdsaftale blevet præciseret, at når samarbejdsudvalget skal drøfte budget og økonomi, er det særligt relevant, at ledelsen orienterer om økonomien i forhold til arbejds- og personaleforhold - fx lønsum, over- og merarbejde, kompetenceudvikling og særlige feriedage.

Specielt skal der ske en drøftelse af:

  • Rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder projekter der indebærer eventuelt udbud eller udlicitering af opgaver
  • Ny løndannelse (På det regionale og kommunale område, hvis der er indgået en lokalaftale i henhold til MED-rammeaftale)
  • Det sociale kapitel. (På det regionale og kommunale område, hvis der er indgået en lokalaftale i henhold til MED-rammeaftale)
  • Indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi og konsekvenserne heraf
  • Behovet for og iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter og principperne for tilrettelæggelse af en systematisk efteruddannelsesplanlægning
  • Ligestillingsspørgsmål
  • Resultatkontrakters udmøntning (staten)
  • Udbud og udlicitering 
  • Kompetenceudvikling (Staten, og hvis der er oprettet en lokalaftale på det amtslige og kommunale område i henhold til MED-rammeaftalen)
  • Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress
  • Sygefravær/fraværsstatistik og sygefraværspolitik
  • Retningslinier mod vold,mobning og chikane
  • Måling af trivsel og opfølgning heraf

Samarbejdsudvalg på det regionale og kommunale område skal informeres om forslag til budgetter og regnskab samt væsentlige ændringer i de regnskabsmæssige og økonomiske forhold. Tilsvarende skal samarbejdsudvalg i staten fastlægge retningslinier for drøftelsen af institutionens budget- og finanslovsbidrag.

På alle de nævne punkter skal informationerne gives på et så tidligt tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse.


 

Medbestemmelse
Samarbejdsudvalget er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier for arbejds- og personaleforhold.
Ved arbejdsforhold menes fx:

  • Placering af daglig arbejdstid og pauser
  • Velfærdsforanstaltninger
  • Forhold vedrørende medarbejdernes sikkerhed
  • Ordensregler
  • Arbejdstilrettelæggelse
  • Indretning af egnede arbejdslokaler
  • Fysiologisk rigtigt indrettede arbejdspladser
  • Ved personaleforhold menes bl.a.:
  • Ansættelser
  • Afskedigelser
  • Forfremmelser
  • Intern uddannelse af medarbejdere
  • Omplacering, omskoling og efteruddannelse af medarbejdere
  • Introduktionsprogrammer
  • Medarbejdersamtaler
  • Personaleudvikling

Medbestemmelse - aftaler om retningslinier
Fastlæggelse af retningslinier om arbejds- og personaleforhold forudsætter enighed mellem parterne. Medbestemmelsen rækker ikke videre end, at arbejdsgiveren fastsætter de nødvendige retningslinier, hvis der ikke opnås enighed. Det betragtes som brud på samarbejdsaftalen, hvis der ikke udvises positiv forhandlingsvilje. Det er væsentligt her at bemærke, at personalerepræsentanterne lige såvel som arbejdsgiveren kan komme med forslag til retningslinier. Arbejdsgiveren skal også udvise positiv forhandlingsvilje og kan ikke bare feje seriøse forslag af bordet.


 

Samarbejdsudvalgets sammensætning
Antallet af pladser i samarbejdsudvalget fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Der må ikke være flere ledelsesrepræsentanter end medarbejderrepræsentanter. Omvendt må der gerne være flere medarbejderrepræsentanter.

Udvalget skal være repræsentativt sammensat, så alle relevante synspunkter kan komme frem. Er der medarbejdergrupper, der ikke bliver repræsenteret, kan der nedsættes et kontaktudvalg bestående af samarbejdsudvalgets medarbejderrepræsentanter og en repræsentant for hver af de personalegrupper, der ikke er repræsenteret i samarbejdsudvalget.

Medarbejdersidens samarbejdsudvalgsrepræsentanter og suppleanter for disse udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer blandt de i institutionen anmeldte tillidsrepræsentanter, eventuelt suppleret med yderligere repræsentanter.

SU-repræsentanter og -suppleanter, der ikke er tillidsrepræsentanter, er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter. Arbejdsgiveren har samme indsigelsesret mod valget af disse som for tillidsrepræsentanter.


 

Formelle regler om afvikling af møder
I aftalerne er der enkelte formalia omkring afvikling af møder. Fx er der bestemmelser om, at møder fortrinsvis skal holdes i arbejdstiden og om tilrettelæggelse af møder. Herudover forudsættes det, at samarbejdsudvalget selv fastsætter en forretningsorden. I det omfang møderne ligger uden for den pågældendes normale arbejdstid, indregnes tiden i arbejdstiden og kan udløse merarbejdsbetaling efter overenskomstens regler. Dette gælder dog kun i regioner og kommuner i det omfang, der er indgået lokalaftale i henhold til MED-rammeaftalen. Der oppebæres time- og dagpenge samt befordingsgodtgørelse efter de gældende regler, hvis mødet finder sted udenfor den enkeltes arbejdsplads.


 

Tavshedspligt
Medlemmer af samarbejdsudvalget kan normalt frit referere, hvad der sker i udvalget, idet de dog har den tavshedspligt, som følge af deres tjenesteforhold/forvaltningsloven.


 

Uoverensstemmelser
SU-reglerne forudsætter positiv forhandlingsvilje fra begge sider. Afbrydelse af samarbejdet i samarbejdsudvalget bør normalt undgås.

Hvis parterne er uenige om fortolkningen af aftalerne eller mener, at der er tale om brud på aftalen, indbringes sagen i staten først for et eventuelt hovedsamarbejdsudvalg og kan dernæst indbringes for Samarbejdsnævnet. Ved uenighed i Samarbejdsnævnet kan en række spørgsmål indbringes for en voldgiftsret.

På det regionale og kommunale område klages først til hovedudvalget eller et  eventuelt hovedsamarbejdsudvalg, dernæst til koordinationsudvalget. Kan man ikke blive enige her, kan man bede aftaleparterne Kommunale Tjenestemænd- og overenskomstansatte (KTO)/ og den relevante arbejdsgiverorganisation om vejledning.

 Samarbejdsudvalg

DSL på Folkemødet

Hør eller genhør DSLs debat: "Fra fyrtårne til effektive blå-grønne kubikmeter". Du finder det ved at klikke på linket herunder:

Livestream fra Folkemødet

​Vidste d​​u at ...

du som medlem af DSL har adgang til en række fordelagtige tilbud. Du kan fx få en lønkonto med 5% i rente.

Læs om de forskellige medlemstilbud​

DSLhjemmesidelogo-underside lille.jpg 

Skov&Land er foreningens medlemsblad. Bladet skal styrke medlemmernes  position på arbejdsmarkedet og deres kompetenceudvikling.

Læs seneste udgave

 

DSL

Søg
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR: 4936 6728
Tlf.: +45 33 23 00 45
E-mail: dsl@skovogland.dk